Firmaprofil
Profitec Nordic ApS er et nyt firma, der er stiftet i januar 2006, med det formål at overtage profilafdelingen i CTJ Profiler ApS (Profitec Scandinavia).
Vi har samtidig overtaget aftalerne med Protektorwerk GmbH i Tyskland, om varetagelse af firmaets interesser, primært i Danmark og Sydsverige. Protektorwerk er markedsledende i Europa for byggeprofiler, og begge parter har store forventninger til fremtiden, og til det fremtidige samarbejde.
I Profitec har vi som mål, at være en ledende leverandør af profiler til gulv, væg og facade, og med aftalen med Protektorwerk, der har været repræsenteret på det danske marked i mere end 20 år, har vi fået et perfekt grundlag for at udvikle dette koncept, der altid vil have baggrund i kravet om at levere produkter af høj kvalitet.